Værktøjer

Her finder du et overblik over alle værktøjerne i projektet. Få inspiration til hvordan værktøjerne kan anvendes, klik på knappen nedenfor og bliv guidet igennem, hvordan værktøjerne bidrager til at lykkes med digitalisering på strategisk og organisatorisk niveau i samspil med ledelsen, bestyrelsen og ejerskabet.

Værktøj: Teknologikort

Teknologikortene er en simpel måde at give jeres bestyrelse et udgangspunkt for at diskutere, drøfte og prioritere, hvilke teknologier der kan få indflydelse på jeres virksomheds forretningsmodel. Se værktøjet i anvendelse under Det strategiske arbejde med digitale teknologier.

  1. Hvornår skal vi bruge værktøjet i vores bestyrelse?
    I skal bruge værktøjet til at drøfte hvilke teknologier, som kunne være relevante for jeres forretning.
  2. Hvad kan vi bruge værktøjet til i vores bestyrelse?:
    A) I kan bruge værktøjet til at skabe et fælles billede af, hvilke teknologier som er relevante for jeres virksomhed, og hvordan I tror, jeres virksomhed kan bruge dem til at styrke virksomhedens konkurrencekraft.

    B) I kan tage udgangspunkt i de udfordringer og must win battles, virksomheden står med. Herefter kan I dykke ned i de beskrivelser af teknologiernes typiske anvendelsesområder og derved få inspiration til, om de kan hjælpe med at løse udfordringerne eller opfylde must win battles.
HENT TEKNOLOGIKORT

Værktøj: Jeres forretningsmodel

Hent Business Model Canvas og brug den til at skabe et fælles billede af jeres forretningsmodel. Se værktøjet i anvendelse under Bestyrelsens strategiske overblik.

  1. Hvor digitale er I i dag?
  2. Hvilke digitale potentialer kan skabe værdi for forretningen på både kort og lang sigt?
  3. Overvej hvilke inititiaver der kan skabe størst værdi for virksomheden
HENT BUSINESS MODEL CANVAS

Værktøj: Guide til kompetenceløft

Kompetenceafklaringsguiden opsummerer styrker og opmærksomhedspunkterne fra de 4 typer af kompetenceløft: digitalt bestyrelsesmedlem, digital advisory, digital konsulent for bestyrelsen og uddannelse af den eksisterende bestyrelse. Læs mere om kompetenceafklaring i rapporten SMV-bestyrelsen som digital katalysator (2023) kapitel 5. Se værktøjet i anvendelse under Digital kompetenceafklaring.

 

  1. Hvornår skal vi bruge værktøjet i vores bestyrelse?
    I skal bruge værktøjet når I overvejer hvilket kompetenceløft, I har brug for i jeres bestyrelse.
  2. Hvad kan vi bruge værktøjet til i vores bestyrelse?:
    I kan bruge værktøjet som udgangspunkt for en dialog om, hvordan I styrker kompetencerne i jeres bestyrelse. Diskutere mulighederne og forhold jer kritisk ift. hvad I har brug for og overvej nøje, hvordan I har tænkt jer at imødekomme opmærksomhedspunkterne.
HENT GUIDE TIL KOMPETENCELØFT

Parathedstest: Hvor godt er I rustet til arbejde med digitalisering?

Evaluer jeres digitale parathed i bestyrelsen og få overblik over, hvor godt I er rustet til det strategiske arbejde med digitalisering og med at identificere mulige udviklingsområder. Parathedstesten giver jer et udgangspunkt for en sund og vigtig dialog om, hvor og hvordan i potentielt kan sætte ind. Læs mere om værktøjet under Bestyrelsens digitale selvevaluering.

Forventet tid: 15 minutter

TAG TESTEN