Kulturer der fremmer digitalisering

Kultur kan få digitalisering til at ske:

Selvom det strategiske afsæt for digitalisering kan være klart og ligetil, ressoucerne allokerede og projekterne definerede kan virksomhedens kultur være en væsentlig barriere for at digitalisering ikke kommer til at ske. Og omvendt kan et arbejde med kulturen muliggøre digitalisering.

Case:

I en af projektvirksomhederne var problemstillingen, at topledelsen, som havde en ­traditionel bureaukratisk kultur, ikke var lykkes med at digitalisere virksomheden. De ­væsentligste beslutninger i virksomheden blev truffet af topledelsen/ejeren, og de beslutninger, der blev taget, var ofte defineret af det, som ejeren kendte og vidste og ud fra ­devisen ’hvad er godt købmandskab’. I forbindelse med et generationsskifte overtog en yngre ledelse. Den nye direktør var klar over, at digitalisering var vigtig for ­fremtiden, især fordi mange af virksomhedens produktvarianter kun kunne optimeres med nye ­digitale teknologier. Problemet var blot, at den nye direktør heller ikke selv vidste nok om digitalisering.

Der blev sat skub i digitaliseringen, da virksomheden involverede medarbejderne. Som nævnt var virksomhedens kultur præget af en stor magtdistance mellem ledelse og medarbejdere, hvor ledelsen tog beslutningerne, som blev kommunikeret ud til medarbejderne via mail. Resultatet heraf var, at medarbejderne kun gjorde det, som de blev bedt om i mails’. Virksomheden var på det tidspunkt ikke ret god til udvikling generelt og slet ikke til digital udvikling. 

”Jeg gjorde det, at jeg gik ud i produktionen og over flere ­”fredag eftermiddags snakke” (uformelle samtaler), diskuterede jeg ­mulighederne med medarbejderne. Vi diskuterede rigtig mange ting og jeg viste dem også lyst, mod og engagement til at ville bringe virksomheden ind i den digitale tidsalder. Samtidig med snakken om digitaliseringen, vendte vi en lang række andre ting, vi grinte og fyrede jokes af og det var ikke bare samspillet mellem mig og medarbejderne, der blev godt, men også kemien mellem medarbejderne indbyrdes blev styrket. Det sidste skulle vise sig at blive en afgørende faktor. På en af de her ”fredag eftermiddags snakke” var der en medarbejder, der ”greb bolden”. Det skyldtes udelukkende hans personlige og private interesse i teknologien”.

Det lykkedes medarbejderen at få et par andre medarbejdere med på vognen. Det var noget kollegialt, der gjorde udslaget, og fik flyttet det fra en idé, som direktøren havde, til, at der blev arbejdet konkret med idéen. De var i alt tre medarbejdere og deres engagement i idéen blev hurtigt øget. Lige pludselig prøvede de ting af og de var endda i virksomheden i weekenden (og er det stadigvæk). Og pludselig havde de ikke bare en idé, men et projekt. I sidste ende var det deres ejerskab til innovationen og deres lyst til at prøve noget nyt, der blev afgørende. I dag arbejder virksomheden meget på denne måde. 

Læring
Det, man kan lære af eksemplet her, er, at virksomheden, ved at inddrage medarbejderne, skaber en mere åben kultur, hvor man integrerer medarbejdernes personlige kompetencer og interesser i dialogen. Digitaliseringen er skabt gennem en kultur, der bygger på medarbejderinddragelse, og hvor der opstår en slags fællesskab omkring det at digitalisere virksomheden. 

Hurtig læring gennem eksperimenter:

Digitale initiativer indeholder, ligesom alle andre iniativer, en mængde af usikkerheder, som er svære at forudse inden initiativet er igangsat. At have en kultur, der gør at organisationen tør og kan eksperimentere, betyder, at I kan lære hurtigere og dermed lettere komme i mål med jeres digitale iniativer.

Case:

En af projektvirksomhederne havde en problemstilling, som på mange måder var en problemstilling, som mange virksomheder skal overvinde for at komme i gang med digitalisering. Nemlig at turde at eksperimentere. Det at blive god til at prøve helt nye ting af, lære af sine fejl, undre sig, være nysgerrig og tilegne sig ny viden og digitale kompetencer for i sidste ende at kunne lykkes. 

Den specielle kultur, som virksomheden successivt har udviklet, er en eksperimentkultur, hvor virksomheden ikke er bange for at sætte nye projekter i søen og dermed afprøve nye initiativer, som man godt nok har begrænset viden om, men gennem ’trial-and-error’ lærer at mestre. Virksomheden havde oplevet ­problemer med at få leveret nogle varer, hvorefter man var nødt til at finde noget på noget nyt, 3D-print. Og fra ikke at vide noget om 3D-print, printer ­virksomheden i dag sine egne produkter: ”Nu printer de, når de går hjem og
så er den der næste morgen” 

Kulturprocessen kan lettest beskrives som et problem, der skal afhjælpes og må løses, digitalt. Virksomheden sad ikke og regnede på det ret længe, men besluttede sig til bare for at købe en 3D-printer og finde ud af, hvordan man gør. Filosofien er lidt, at: 

”vi køber den jo bare, og så kan vi lige pludselig det. Jeg har jo ­tidligere også været vant til at lave en beregning på, hvor meget det koster og så videre (3D-printeren kostede 78.000). Jo ­længere tid man har gjort noget, så ligger det jo i maven og fingrene. Man skal ikke bruge folk i 4 timer på at lave beregning på, om en 3D-printer er det værd, så er det bedre bare at få skidtet købt, og så i øvrigt lade medarbejderen bestemme over købet, så kan han sidde herude en aften og få det til at virke. Jeg kunne ikke drømme om at blande mig i det” 

Det lykkedes medarbejderen at få et par andre medarbejdere med på vognen. Det var noget kollegialt, der gjorde udslaget, og fik flyttet det fra en idé, som direktøren havde, til, at der blev arbejdet konkret med idéen. De var i alt tre medarbejdere og deres engagement i idéen blev hurtigt øget. Lige pludselig prøvede de ting af og de var endda i virksomheden i weekenden (og er det stadigvæk). Og pludselig havde de ikke bare en idé, men et projekt. I sidste ende var det deres ejerskab til innovationen og deres lyst til at prøve noget nyt, der blev afgørende. I dag arbejder virksomheden meget på denne måde. 

Læring:

Det, man kan lære af eksemplet her, er, at virksomheden, ved at inddrage medarbejderne, skaber en mere åben kultur, hvor man integrerer medarbejdernes personlige kompetencer og interesser i dialogen. Digitaliseringen er skabt gennem en kultur, der bygger på medarbejderinddragelse, og hvor der opstår en slags fællesskab omkring det at digitalisere virksomheden.